Træfældning, Træbeskæring, Rodfræsning, Stubfræsning, Flishugningg (1000-1499) København K

Kronereduktion

Hvis træet er blevet større end ønsket, kan man lave en kronereduktion. Her mindskes kronens omfang, men træets oprindelige form og symetri bevares - medmindre kunden ønsker andet. Træsorten samt træets vitalitet, afgør den procentdel hvormed kronen forsvarligt kan reduceres.

Udtynding

Hvis træet synes for tæt og voldsomt, men man ønsker at beholde træets form og størrelse, kan man vælge at tynde ud i kronen. Herved tillader man mere lysgennemstrømning, og opnår derved en mere lys og let krone.

Soignering

Ved soignering fjernes døde, svage og krydsende grene. Plejen udføres for at forbedre træets vitalitet og sikre det bedst mulige afsæt fra den tilstand det måtte være i. 

Kroneløft

Ved et kroneløft fjernes de nederste grene, og den blivende krone løftes, ved en lettere beskæring. Derved opnås lys og luft under træet, som samtidigt beholder sit oprindelige udtryk. 

Sikkerhedsbeskæring

Hvis et træ har store døde grene, eller på anden vis er til fare for omgivelserne, er det nødvendigt at lave en sikkerhedsbeskæring. Her fjernes de risikable grene på en sikker og forsvarlig måde.

Opbyggende beskæring

En opbyggende beskæring laves når man skal hjælpe unge træer på vej til en fornuftig og sund kroneform og struktur. Derved sikrer man et vitalt træ, som får en god fysiologisk alder på sigt.